




FC Barcelona leverede lidt af et comeback lørdag aften.
Hansi Flicks tropper vendte 0-2 til 3-2 på udebane mod Levante, der scorede sit andet mål på et straffespark, som har vagt stor opsigt i Spanien.
Efter et VAR-tjek fik værterne fra Valencia et straffespark grundet hånd på bolden af Alejandro Balde, og det var Pedri noget uforstående over for:
- Det er dommernes kald, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke forstår linjen. De burde forklare det tydeligt til alle.
- I sidste sæson føler jeg, at Aurélien Tchouaméni klart og tydeligt havde hånd på bolden i vores opgør mod Real Madrid, men den blev ikke dømt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Her mod Levante synes jeg ikke, at det var klart og tydeligt, at Balde begik en forseelse, siger Pedri til Movistar.
Det var Alejandro Hernández Hernández, der dømte både lørdagens kamp mellem Barca og Levante, og sidste sæsons El Clasico, som Pedri henviser til.
Barca møder Rayo Vallecano i næste La Liga-runde.

Højbjerg spøger i Premier League
Hattrick | Afsnit 170Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham.
Læs mere
Levante
Barcelona
La Liga



































