BBC beretter, at Jermaine Pennant, der har en fortid hos blandt andet Arsenal og Liverpool, har fået tilbudt en toårig aftale hos Billericay Town i den syvendebedste engelske række.
- Jeg har også en række tilbud fra Skotland og andre steder i udlandet, men indtil nu har det jeg har set i klubben været godt.
- Jeg har ikke underskrevet noget endnu, så der er ingen grund til forhastede beslutninger. Men kommer der et godt tilbud, så må jeg sætte mig ned og se hvad dig er bedst for mig og min familie.
Pennant skiftede til Arsenal tilbage i 1999 og fik sin debut under Arsene Wenger bare 16 år og 319 dage gammel, ligesom han har spillet i Spanien og Indien.
Billericay Town havde i forrige sæson de tidligere Premier League-spillere Jamie O'Hara og Paul Konchesky på lønningslisten.