Rodris comeback efter den grimme knæskade har været med bump på vejen.
Senest blev midtbanespilleren ramt af en skade i baglåret, som har holdt ham ude siden starten af oktober.
Og det bliver ikke i denne uge, han gør comeback.
Det siger Manchester City-manager Pep Guardiola, der blev spurgt, om Rodri bliver klar til Champions League-kampen mod Villarreal.
- Det tror jeg ikke. Jeg tror heller ikke, at han bliver klar til kampen mod Aston Villa.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men der er ikke tale om en langvarig skade. Det er et muskulært problem.
- Derfor skal vi være påpasselige. Vi har prøvet flere gange at forhindre flere skader, men det er ikke lykkedes endnu.
- Vi må se, siger han ifølge klubbens hjemmeside.
Rodri står noteret for 414 minutters spilletid i denne sæson.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Manchester City
Premier League
































