Der har været meget diskussion om antallet af tilladte udskiftninger i Premier League, der som den eneste af de store ligaer er gået tilbage til de oprindelige tre.
Især de hold, der også spiller i europæiske turneringer, har været utilfredse med, at forslaget om at beholde fem udskiftninger er blevet stemt ned af de øvrige hold i ligaen.
Lørdag havde Manchester City-træner dog ikke brug for fem udskiftninger. Han skiftede nemlig ikke en eneste af sine spillere ud, da City mødte Fulham i Premier League.
- Jeg ville gerne have, at disse spillere skulle spille 90 minutter i dag. De fleste af dem, der spillede i dag, skal ikke spille onsdag, og dem, der ikke spillede i dag, skal spille onsdag, siger Guardiola med henvisning til Manchester Citys kommende Champions League-kamp mod Marseille.
Manchester City har allerede sikret sig videre deltagelse i Champions League, men Guardiola forsikrer, at de ikke tager let på tingene.
- Vi har gjort vores job, men vi har stadig prestigen at spille for. Det er en vigtig kamp, og vi vil respektere turneringen, for Marseille og Olympiakos spiller stadig om Europa League-pladsen, siger Guardiola til Manchester Citys hjemmeside.
Manchester City vandt kampen mod Fulham med 2-0 og ligger på femtepladsen i Premier League.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester City
Champions League
Premier League





























