Mens Auri på grund af en skadespause har haft svært ved at følge op på æren fra sidste år, har Per Nielsen støt fortsat sin imponerende positive udvikling under Michael Laudrups og John Jensens ledelse på Vestegnen, hvor forsvareren har spillet i hele sin karriere.
Per Nielsens udvikling blev lørdag aften belønnet med æren som Årets Spiller i klubben for første gang.
Pokalen blev overrakt under Brøndbys afslutningsfest i Brøndby Hallen i går aftes.
Den er bliver overrakt efter en afstemning blandt Brøndby IFs frivillige trænere og ledere.
I sin takketale talte Per Nielsen om, hvor stor en oplevelse det havde været at slå Schalke 04 ud af UEFA Cuppen i sidste uge på et fyldt Brøndby Stadion.
- Det er sådan en kamp man bliver mindet om hvor stort det er at spille her i Brøndby, og jeg var meget stolt bagefter! Ikke kun over vores indsats, men ligeså meget over jer, fans og tilskuere. Det er ikke mange steder man kan opleve noget lignende, og intet hold i Danmark kan måle sig med dén støtte, lød det fra en synligt rørt Per Nielsen, der havde overskud til at notere sig, at han ikke kunne finde John Faxe Jensens navn på vandrepokalen.
Heller ikke træner Michael Laudrup nåede at blive Årets Spiller i Brøndby, før han forlod klubben til fordel for sin store udlandskarriere.
Tidligere Årets Spiller i Brøndby:
1985 Claus Nielsen
1986 Ole Madsen
1987 Lars Olsen
1988 Bjarne Jensen
1989 Henrik Jensen
1990 Peter Schmeichel
1991 Kim Vilfort
1992 Ushe Okechukwu
1993 Jes Høgh
1994 Ole Bjur
1995 Allan Nielsen
1996 Søren Colding
1997 Ebbe Sand
1998 Kim Daugaard
1999 Mogens Krogh
2000 Dan Anton Johansen
2001 Krister Nordin
2002 Auri Skarbalius
2003 Per Nielsen


































