Brian Riemer fortsætter for Danmark.
Det har DBU netop oplyst, og du kan læse mere om rammerne for forlængelsen her.
Det er en forlængelse, som vækker glæde hos fodbolddirektør i DBU, Peter Møller.
- Jeg har fulgt Brians arbejde med landsholdet meget tæt, og jeg må bare sige, at det er en toptræner, vi nu har sikret på en længere aftale. Måden han leder og motiverer på og hans mod og evner til at forny og udvikle holdet og spillestilen er kombineret med hans meget stærke taktiske egenskaber på et højt internationalt niveau.
- Han er samtidig en jordnær og udadvendt person, som er i øjenhøjde med danskerne og giver af sig selv til både fans og medier. Derfor er vi fantastisk glade for, at det er lykkedes os at forlænge aftalen, siger Peter Møller til DBU's hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

For Peter Møller har det været en opgave af høj prioritet at få forlænget aftalen med Brian Riemer, og nu er det altså lykkedes.
Oprindeligt havde landstræneren kun kontrakt til og med sommeren 2026.
Fodbolddirektøren er begejstret for udviklingen på landsholdet i perioden under Brian Riemer, som forhåbentlig kan kaste en billet til VM af sig.
- Brian og resten af trænerteamet har videreudviklet landsholdet, så vi udover at dominere kampene også er blevet meget direkte i angrebsspillet. Det oplever vi, at vores fans og danskerne tager rigtig godt imod.
- Vi tror og håber alle på, at vi tager det sidste skridt i Skotland og kvalificerer os direkte til VM, men som forbund er det også vores opgave at se forbi den enkelte kamp, hvor en tilfældighed kan få indflydelse. Derfor forlænger vi nu og sikrer en fortsættelse af Brians eminente arbejde og ro og kontinuitet på holdet.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
Danmark



































