En vild sæson får en intens krølle på halen, når playoffkampen om Conference League-deltagelse næste sæson skal spilles på Brøndby Stadion.
Steve Coopers tropper leverede et vanvidscomeback i Herning, hvor 0-2 blev vendt til 3-2, og da både Viborg og Sønderjyske trådte i spinaten, er de blågule klar til playoff.
Der venter FC København som bekendt, efter de både tabte pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag og samtidig toppede Kvalifikationsspillet suverænt.
Et sådan opgør på årets sidste spilledag er lig med solgte billetter - særligt efter tilskuerrestriktionerne på opgøret mellem de to ærkefjender er blevet løftet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det tog da også kun en times tid for Brøndby at sælge alle de billetter, der var udbudt i åbent salg.
Det skriver klubben selv på Facebook mandag eftermiddag.
New Firm-opgøret torsdag bliver det første med udefans på tribunerne siden oktober 2024.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga




































