Premier League -Pochettino: Eriksen blandt bedste kreative i PL
2017-01-27 14:18:52
Foto: Getty Images

Pochettino: Eriksen blandt bedste kreative i PL

Tottenham-manager Mauricio Pochettino mener, at Christian Eriksen er en af de bedste kreative spillere i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Christian Eriksen startede halvsløjt ud i Premier League i denne sæson - men i løbet af de seneste måneder har han virkelig vist, hvilket niveau han besidder, når han er allerbedst.

Og det er da heller ikke gået Tottenham-manager Mauricio Pochettinos næse forbi.

- Jeg mener, at han er en af de bedste kreative spillere i Premier League, siger Mauricio Pochettino ifølge Sky Sports.

- Jeg synes, at hele holdet har forbedret sig i løbet af de seneste to år. Vi skal stadig forbedre os meget, men som vi er nu, er det perfekt for ham personligt. Han har vist virkelig gode præstationer i de sidste par måneder, og det er vi meget glade for. Men i fodbold er det aldrig nok, og han kan forbedre sig endnu mere.

- Vi er her for at presse ham til at forbedre sig hver dag og opnå et højere niveau, siger Pochettino.

Christian Eriksen har ikke scoret lige så mange mål som holdkammeraterne Harry Kane og Dele Alli - til gengæld har han leveret masser af assists. Blandt andet de to, der sørgede for en 2-0-sejr over Chelsea.

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce