AaB fylder 140 år tirsdag, og det blev fejret af unavngivne personer med et stort fyrværkerishow i og omkring Limfjordsbroen i Aalborg.
På de sociale medier florer videoer af showet med teksten 'Unitas Norde og venner ønsker AaB tillykke med de 140 år!'
Der er dog et problem. Den larmende og lysende fejring er ulovlig.
Det oplyser vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi Mads Hessellund til Bold.
- Politiet havde modtaget information om, at der kunne blive affyret fyrværkeri den pågældende aften. Politikredsen var dog ikke bekendt med den konkrete lokation for eventuel afskydning af fyrværkeri.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da politiet, ved midnatstid, fik anmeldelse om, at der blev afskudt fyrværkeri fra Limfjordsbroen i Aalborg, afsendte vagtcentralen politi mod stedet. Hændelsen var midlertidig hurtigt overstået, og gerningspersonerne var således forsvundet derfra, da politiets patruljetjeneste nåede frem.
- Da der er tale om et ulovligt forhold, så er Nordjyllands Politi i øjeblikket i færd med at undersøge episoden nærmere, men det er på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om, hvorvidt det vil føre til sigtelser.
- Sagen er altså verserende, og derfor kan politiet ikke give flere informationer i øjeblikket.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga






































