Et resultat i den fjerdebedste række i Polen har skabt store overskrifter.
Der er nemlig mistanke om matchfixing.
Det var et opgør mellem Pelikan Łowicz og Concordia Elbląg, hvor førstnævnte vandt med hele 8-0 over bundproppen tilbage i marts måned.
Det polske fodboldforbund har derfor valgt at indlede en undersøgelse efter det mistænkelige resultat, da man er kommet i besiddelse af oplysninger om matchfixing.
- Fodboldforbundets disciplinærinstans har på baggrund af bekræftede oplysninger om mistænkte bettingselskaber indledt en undersøgelse vedrørende en disciplinær forseelse af matchfixing i en fodboldkamp i 3. division den 30. marts 2024 mellem Pelikan Łowicz og Concordia Elbląg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derefter kommer det polske forbund med en række punkter, som skal overholdes, hvis hammeren ikke skal falde.
1: Det er absolut forbudt at påvirke forløbet eller resultatet af en fodboldkamp for at eliminere dens uforudsigelige karakter, især i forbindelse med væddemål.
2: Personer, der er underlagt det polske fodboldforbunds disciplinære regler, har absolut forbud mod at deltage i bookmaking-væddemål i forbindelse med fodbold, enten direkte eller gennem andre. De kan udsætte sig selv og den fodboldklub, de er tilknyttet, for meget alvorlige disciplinære straffe, hvis de findes disciplinært ansvarlige, skriver forbundet på X.
Siden den famøse kamp er det ikke gået Pelikan Łowicz' vej, da det blot er blevet til et enkelt point i to kampe.
Man har derfor ni point op til førstepladsen, som er vejen til en oprykning. Concordia Elbląg ligger desuden til nedrykning på nuværende tidspunkt.

Pelikan Lowicz























