Ekstraklasa -Polsk stopper: Gytkjær er overvurderet
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko
2020-04-29 10:42:02
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko

Polsk stopper: Gytkjær er overvurderet

Forsvarsspilleren Jaroslaw Jach fremhæver Christian Gytkjær som den mest overvurderede spiller i den polske Ekstraklasa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 26-årige forsvarspiller Jaroslaw Jach er i denne sæson udlejet fra Crystal Palace til Rakow Czestochowa i den bedste polske række.

Her spillede forsvarspilleren i februar over for ligatopscorer Christian Gytkjær i et 0-3-nederlag hos Lech Poznan.

Og Jach, der har to A-landskampe og 13 U-landskampe for Polen på sit CV, var ikke imponeret af sin danske modspiller.

I et interview med Weszlo FM fremhæver Jach nemlig Gytkjær, da han bliver spurgt til den mest overvurderede spiller i ligaen.

- Måske havde han en dårlig dag, men han gjorde et svagt indtryk på mig. Jeg troede, han var en meget bedre spiller. Han scorede mod os på et straffespark, men set over hele kampen havde jeg forventet mere, siger Jach ifølge wtk.pl.

Gytkjær er aktuelt topscorer i Ekstraklasa med 15 scoringer - heraf er to sat ind på straffespark.

Danskeren scorede to gange, da Lech Poznan i starten af sæsonen slog Rakow Czestochowa med 3-2 på udebane. Her var Jach ikke kommet til klubben endnu.

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce