Søndag aften kvalificerede Portugal sig til VM slutrunden i 2026.
Det gjorde de med en 9-1-sejr hjemme mod Armenien, hvor den portugisiske offensiv strålede uden Cristiano Ronaldo, der sad ude med karantæne.
Den portugisiske landstræner, Roberto Martinez, blev efterfølgende spurgt ind til, hvorvidt Portugal er bedre uden den aldrende verdensstjerne.
- Når vi taler om spillere individuelt, taler vi ikke kun om Ronaldo. Vi har en trup med 25 markspillere, og alle bringer noget forskelligt. Alle kan være vigtige, sagde Martinez, ifølge ABola.
Cristiano Ronaldo vil altid fylde meget i Portugal, det er landstræneren bevidst om.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Cristiano er altid et offentligt samtaleemne. Når Cristiano scorer mål, spørger man, hvad vi gør, når vi ikke har ham.
- Når han ikke spiller, og vi vinder, spørger man: 'Hvem har brug for Ronaldo?'
- Vi har et hold med mange muligheder. Det er vigtigt, at vi kan vinde, selv når der er spillere, som ikke er med, afsluttede han.
Cristiano Ronaldo har spillet 226 kampe for Portugal, hvori det er blevet til 143 scoringer.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Portugal
VM kval. UEFA
























