


AGF led søndag sæsonens første nederlag i 3F Superligaen søndag, da FCK vandt 1-0 på hjemmebane.
I kampen blev AGF-midtbanen Nicolai Poulsen vist ud, efter han fik sit andet gule kort på grund af en tackling på FCK's Viktor Fischer. Poulsen mener, at Fischer overspillede situationen.
- På det andet gule kort synes jeg, at jeg var først på bolden. Hvis jeg ramte Fischer, så snittede jeg ham. At han så skulle ligge og skabe sig som en lille pige, som han gør nogle gange, så er det klart, at dommeren skyndte sig at hive det andet gule kort op, sagde Nicolai Poulsen til TV3 Sport og fortsatte:
- Han er nok ikke mand til at indrømme, at han overspillede den. Jeg har aldrig set en mand komme så hurtigt op, da han så, jeg fik det andet gule kort. Det var klogt af ham, men jeg ville ønske, at han havde noget mere klasse.
- Det var to situationer, hvor jeg ikke er enig i, at jeg skulle have en advarsel. Den første advarsel fik jeg for en konfrontation, hvor Zanka skubbede mig, og hvor jeg ikke gjorde noget. Dommeren fortalte mig, at jeg fik kortet på grund af konfrontationen med Zanka og ikke min tackling.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
FC København
3F Superliga


























