2025-10-26 17:20:10

Prelec om pres udefra: Har kunne mærke det siden dag ét

Der har været meget snak fra fans og eksperter om Ivan Prelec’ job. Ovenpå søndagens nederlag til Silkeborg er der kun lagt mere brænde på det bål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

VB

1 - 2

SIF

8'
10
Christian Gammelgaard
Mål
19'
11
Tonni Adamsen
Mål
31'
12
Pedro Ganchas
Mål

1 sejr i 22 kampe.  

Sådan lyder Ivan Prelec’ statistik som Vejle-træner i Superligaen, hvis man tager hans ni kampe i spidsen for holdet i starten af sidste sæson med. 

Derfor er der selvsagt larm blandt fans og eksperter om cheftrænerens job. Men presset er ikke noget, der går kroaten ekstra meget på i øjeblikket.

- Jeg har kunne mærke presset fra dag ét. Der er ikke nogen, der kan skabe mere pres, end det vi selv pålægger os.

- Intet medie, ingen fans, ingen direktører, ingen sportsdirektører kan skabe et større pres, end det jeg pålægger mig selv.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Prelec om pres udefra: Har kunne mærke det siden dag ét
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Man vil altid gøre sit bedste i sit job, og når man investerer både arbejdstimer og følelser i projektet, og tingene ikke fungerer, er der pres fra mig selv. 

Med sådan en statistik som træner, kommer man ikke uden om, at der florerer rygter om en fyreseddel. Det er Vejle-træneren bevidst om. 

- Da jeg startede med at være fodboldtræner, kom mit job i fare med det samme. Det er sådan, det skal være. Det er okay. 

Påvirker det spillertruppen?

Et relevant spørgsmål i sagen er også, om snakken om Prelec’ job påvirker spillertruppen. 

Det påvirker dog ikke Lasse Nielsen.

- Det ved jeg sgu ikke. Jeg læser ingenting. 

- Jeg er klar over, at folk ikke er tilfredse. Det er ofte træneren, det går ud over, når man taber, men vi er også 18-20 spillere. Træneren er én ting, men vi må også gøre det bedre.

Vejles formkurve er nemlig ikke noget at råbe hurra for i øjeblikket. Vejlenserne har ikke vundet en eneste af deres seneste ti Superliga-kampe. 

- Det er klart, at når vi ikke har vundet i ti kampe, så skal der komme kritik. Jeg mærker det ikke, men det også, fordi jeg holder mig ude af det.

- Jeg er klar over, at folk ikke tænker, at Lasse Nielsen, Ivan Prelec eller hvem fanden, der nu spiller, er de bedste i verden. 

- Sådan er det, og det må man gøre sig fortjent til. Det gør vi ikke lige nu, og det er ikke kun Ivan Prelec, men os som hold, fortalte Lasse Nielsen til Bold og resten af den skrevne presse efter søndagens nederlag til Silkeborg IF.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

VB

1 - 2

SIF

8'
10
Christian Gammelgaard
Mål
19'
11
Tonni Adamsen
Mål
31'
12
Pedro Ganchas
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce