

En uge med snak om rundkreds og et stort nederlag til Bayer Leverkusen på hjemmebane endte godt for Brian Priske og Feyenoord.
Den danske cheftræner har ikke haft en nem start i Feyenoord med en sejr og tre uafgjorte i ligaen indtil nu.
Derudover startede Feyenoord skidt ud i Champions League, da Bayer Leverkusen sejrede 4-0 tidligere på ugen i Rotterdam.
Både op til det europæiske brag og efterfølgende var der meget fokus på Brian Priske og Feyenoords rundkreds efter kampe, som danskeren i denne uge valgte at droppe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Så med andre ord har det været mere end bare hektisk for den danske cheftræner.
Søndag gjaldt det så NAC Breda på hjemmebane i Æresdivisionen, og med et mål i hver halvleg vandt Priskes tropper sikkert med 2-0.
Først mål stod Ayase Ueda for efter 33 minutter, mens Quinten Timber med sytten minutter tilbage fordoblede fra pletten.
Trods de halvsløje resultater kan Brian Priske og Feyenoord fortsat kalde sig ubesjeret i den hollandske liga, hvor de nu har ni point efter fem kampe og indtager en øjeblikkelig femteplads.

Breda
Feyenoord
Æresdivisionen




























