Parken Sport & Entertainment er på vej til at blive flerklubsejer.
Ifølge Bolds oplysninger har selskabet bag FC København og en svensk medinvestor gennem længere tid arbejdet intenst på at købe sig ind i FC Rosengård, og nu er et medejerskab tæt på at blive en realitet.
Dermed vil de danske mestre kunne udveksle talenter og samtidig intensivere klubbens jagt på unge spillere i både Sverige og Danmark.
Det københavnske indtog i Malmø skal først godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, men bliver det vedtaget af klubbens medlemmer, melder FC København sig for alvor ind i talentkrigen.
Den massive investering skal være med til at løfte FC Rosengård, der i øjeblikket har et herrehold i Ettan Södra – Sveriges tredjebedste række.
FCK har allerede et samarbejde med Rosengård på kvindesiden, hvor klubben er blandt de største i Sverige med hele 13 mesterskaber og stor succes på den europæiske scene.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men med et medejerskab af herresiden får sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og co. en helt unik mulighed for at sende mandlige talenter over Øresundsbroen med henblik på at forberede dem på Superliga-fodbold.
Derudover øger det også muligheden for, at unge spillere med svensk pas kan ende i den danske hovedstad.
Parken Sport & Entertainment overtager ikke FC Rosengård, da reglerne i Sverige sikrer, at medlemmerne af en idrætsforening skal besidde mindst 51 procent af stemmerettighederne
Ifølge Bolds oplysninger kommer FC Københavns nye udviklingsdirektør, Morten Grahn, til at spille en central rolle i samarbejdet mellem de to klubber.
FC København valgte så sent som i september at udleje forsvarstalentet Brandon Llana til netop FC Rosengård, mens angriberen Josephine Lech sidste sommer skiftede Rosengård ud med FCK’s nyetablerede kvindehold.
Nu tyder alt på, at der i fremtiden kommer til at være endnu flere lejemål og handler mellem de to klubber.
Bold har været i kontakt med FC København, der for nuværende ikke ønsker at kommentere på historien.

VM Morgenbriefing: Verdens bedste Spanien?
Hattrick | Afsnit 149Spanien er klar til VM-finalen efter en overbevisende 2-0-sejr over Frankrig. Vi ser nærmere på den spanske magtdemonstration, Didier Deschamps' afsked og den rekord, spanierne nu er én sejr fra at slå.
Læs mere
FC København
FC Rosengård
3F Superliga





































