





USA slog natten til mandag Panama med 5-1.
Chelsea-spilleren Christian Pulisic stod for tre af målene i VM-kvalifikationskampen, der blev spillet på Exploria Stadium i Orlando.
Pulisic fejrede sin anden scoring i kampen ved at lave den såkaldte ‘orme’-jubelscene, hvilket fik både fans og holdkammerater til at trække på smilebåndet.
Efter kampen forklarede Pulisic ifølge goal.com, at der var en helt særlig årsag til, at han lavede lige netop den jubelscene.
- Jeg mødte en meget særlig og speciel person i går (lørdag, red).
- Han hedder Mason, og han havde et ønske om, at hvis jeg scorede, skulle jeg lave ‘ormen’. Det var derfor, jeg lavede den, siger han.
Ifølge goal.com er personen, Pulisic taler om, en amerikansk landsholdsfan ved navn Mason Ogle.
Ogle er 15 år gammel og har en speciel form for kræft i knoglerne. Forud for kampen mod Panama havde han fået lov til at møde USA's landshold til en træning, og det var altså her, han bad Pulisic om at lave 'ormen'.
— U.S. Soccer MNT (@USMNT) March 27, 2022


USA
Panama
VM kval. CONCACAF

































