International -Quiz FC indtager Bremen Teater 21. november
Foto: Bold
2025-10-07 15:00:00
Foto: Bold

Quiz FC indtager Bremen Teater 21. november

Quiz FC holder stort liveshow i november, og du kan komme med og vise din fodboldviden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Er du til fodbold, quiz og underholdning? Så skal du sætte kryds i kalenderen fredag den 21. november, når Quiz FC flytter ud af studiet og ind på Bremen Teater i København. 

Aftenens vært, Kian Fonoudi, tester ikke kun tidligere og nuværende fodboldspilleres viden – han tester også publikums. 

I første del af showet kan du selv være med i quizzen, hvor de skarpeste deltagere får chancen for at komme på scenen og dyste foran resten af salen. 

Senere på aftenen venter et opgør mellem stærke navne: De forsvarende vindere fra sæson 1, Martin Retov og Jonas Kamper, møder de tidligere Manchester City-profiler Kevin Stuhr-Ellegaard og Mikkel Bischoff. En duel, der lover både spænding, grin og masser af gode anekdoter.

Arrangementet finder sted på Bremen Teater, hvor dørene åbner klokken 18.30. Herefter er der quiz og underholdning frem til klokken 22.00.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce