En estisk legende takker af.
Ragnar Klavan har meldt ud, at det nu er tid til at lægge støvlerne på hylden efter en lang karriere i ind- og udland.
- I dag tager jeg afsked med min første kærlighed, da jeg slutter et kapitel på 24 år som professionel fodboldspiller. Der er så mange mennesker at takke - min familie, venner, holdkammerater og trænere.
- Tak, fordi I har været med mig på denne rejse, siger Ragnar Klavan blandt andet på sin Instagram.
39-årige Klavan nåede vidt omkring i sin karriere, da han kan skrive klubber som Vålerenga, AZ Alkmaar, FC Augsburg og Cagliari på sit cv.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fra 2016 til 2018 blev det til 53 kampe i Liverpool-trøjen for Klavans vedkommende.
Kalev i Estland blev den sidste destination for Klavan, som dog har nye drømme inden for fodbold.
- Min næste store drøm er en drøm for estisk fodbold. Jeg kan med glæde fortælle, at jeg stiller op som præsident for det estiske fodboldforbund i 2025.
Det er til maj, at medlemmerne i det estiske fodboldforbund skal stemme om, hvem som skal være ny præsident.

Liverpool
Talinna Kalev



































