Ragnar Sigurdsson fik ikke den store succes i FC København, da han vendte tilbage til klubben i begyndelsen af 2020.
Derfor blev den islandske forsvarer sendt videre til ukrainske Rukh Lviv i januar måned, men nu har Sigurdsson igen fundet sig en ny klub.
For den 35-årige midterforsvarer vender hjem til Island, hvor han har fået en kontrakt med Fylkir, der strækker sig til og med sæsonen 2022, skriver klubben på Facebook.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ragnar Sigurdsson har tidligere været i Fylkir, som han forlod i 2007 for at skifte til svenske IFK Göteborg, inden turen efterfølgende gik over FC København, FK Krasnodar, Fulham, Rubin Kazan og FK Rostov, hvorefter islændingen igen skiftede til FCK.
I den seneste sæson nåede Ragnar Sigurdsson fire kampe for FCK, mens det ifølge Transfermarkt blot blev til en enkelt optræden for Rukh Lviv.

Fylkir
Rukh Lviv
































