2026-04-03 07:00:00

Ralf P. øjner perfekt punktum: Vanvittigt god gruppe

Ralf Pedersen har flere gange tænkt tanken, hvor perfekt et punktum for Viborg-tiden det vil være, hvis VFF kan vinde medaljer i denne sæson. Den afgående assistent ser særdeles lyst på fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

For 26 år siden var Ralf Pedersen med til at vinde pokalturneringen med Viborg FF.

Til sommer forlader den nuværende assistenttræner klubben, fordi det ikke lykkedes at blive enig om en forlængelse, men der er mulighed for et flot punktum.

Med otte kampe tilbage af mesterskabsspillet ligger VFF således á point med Sønderjyske på tredjepladsen, så et sæt bronzemedaljer er bestemt inden for rækkevidde, om end konkurrencen er hård med FCN på samme pointantal og Brøndby to point bagud.

Og tanken om det perfekte punktum i VFF har Ralf Pedersen bestemt leget med.

- Det har jeg tænkt igennem mange gange, og det havde jeg også i forhold til pokalsemifinalerne – hvor kunne det da bare være fantastisk at vinde pokalen og eventuelt få en medalje. Det vil være stort.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ralf P. øjner perfekt punktum: Vanvittigt god gruppe
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det seneste, klubben har vundet, der var jeg sgu også så heldig at være med. Det ville være megafedt at slutte af med et sæt medaljer, siger Ralf Pedersen til Bold.

Han er ekstremt optimistisk omkring fremtiden på Viborgs vegne.

- Vi har en virkelig god gruppe, og Viborg går måske lidt under radaren, som et eller andet passer os fint nok, men der sker virkelig mange ting i Viborg FF. På de fem år, hvor jeg var væk, er klubben blevet noget helt andet.

Ralf Pedersen vendte tilbage til Viborg som assistent i 2024 efter et ophold i Randers.

- Vores spillertrup lige nu er virkelig skarp på mange ting. Det er en vanvittigt god gruppe, der er en fornøjelse at arbejde med, så man kunne sgu godt onde spillerne og klubben at opnå den slags.

Det er blot anden gang på ti år, at Viborg FF er endt i top-6, men skal man vænne sig til at se jer i den sjove halvdel?

- Ja, som tingene kører nu, og der er også et nyt træningsanlæg på vej. Viborg er et sted i fødekæden, hvor der popper nogle spillere op, som vil blive solgt. Vi havde jo Isak Jensen, Ementa, Serginho og Renato, der røg af sted, og i starten havde vi da lidt udfordringer, men vi har et vanvittigt godt miljø, så spillerne udvikler sig rigtig godt.

- Det kan godt være, at Viborg står efter sommerferien og har mistet vigtige spillere, men så er jeg ikke i tvivl om, at klubben nok skal finde de næste, som man har været rigtig, rigtig dygtige til.

- Kan man beholde de fleste spillere, så kan man snildt… jeg vil ikke lægge pres på dem, der er der efter sommerferien, men Viborg er altså et rigtig godt sted på mange fronter, siger Ralf Pedersen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp

Hattrick | Afsnit 140

Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.

Læs mere
-5:59

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce