2026-08-14 21:25:00

Ramaj på vej til FCK: Havde ét stort problem i Dortmund

Diant Ramaj har fået masser af spilletid, siden Dortmund købte ham tilbage i 2025. Det har bare ikke været for den tyske storklub, og det er der én stor årsag til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 15. aug 17:30

DOR

vs

ROM

En gammel kending er på vej tilbage til FC København.

Bold kunne torsdag løfte sløret for, at Diant Ramaj er på vej tilbage til løverne, som forventes at præsentere målmanden inden længe.

Den tyske keeper bliver lejet i Dortmund, hvor de egentlig længe har set et stort lys i ham.

Det har bare været ét stort problem.

Det fortæller Michel Schröer, der dækker Dortmund tæt for Bild, til Bold. 

- Det største problem for Ramaj er ganske enkelt Gregor Kobel. Kobel er en af Dortmunds vigtigste spillere og den ubestridte førstemålmand.

- Så længe Kobel er i Dortmund og er skadesfri, er det ekstremt svært for en ambitiøs målmand at få regelmæssig spilletid, siger han

Derfor var det naturlige skridt igen at sende Ramaj væk. Og det har den tyske keeper også fået besked på.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ramaj på vej til FCK: Havde ét stort problem i Dortmund
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Dortmund gjorde det relativt tidligt klart over for ham, at han ikke rigtig ville indgå i klubbens planer for denne sæson.

- Han fik heller ikke nogen større chance for at bevise sit værd. Han var ikke for alvor en del af planerne i træningskampene før sæsonstart, så klubbens signal var ret tydeligt fra begyndelsen.

- For en målmand, der netop havde tilbragt en hel sæson som fast spiller i Bundesligaen, var det naturligvis en svær situation.

- Han vendte tilbage fra Heidenheim, men fik aldrig rigtig muligheden for at konkurrere om pladsen i Dortmund, fortæller han.

259796
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ramaj-syn har ændret sig
Ramaj har under sin tid i Dortmund endnu ikke fået debut for klubben.

I stedet er han blevet udlejet over to omgange. I FC København i første halvdel af 2025, mens hele sidste sæson blev brugt i Heidenheim.

Meldingen fra Dortmund har hele tiden været, at man ser en stor fremtid i klubben for Ramaj. Men det har måske ændret sig nu.

Tyske medier melder nemlig, at FC København får en købsoption med i aftalen.

- Købsoptionen er ret interessant. Den skulle være på omkring 5 millioner euro, hvilket omtrent svarer til det beløb, Dortmund betalte Ajax for ham i 2025.

- Set fra Dortmunds perspektiv giver det dem altså mulighed for i praksis at få deres investering tilbage.

- Det viser også, at situationen er anderledes end ved en ren udviklingslejeaftale, hvor Dortmund klart forventer at få spilleren tilbage.

- Der er tydeligvis et realistisk scenarie, hvor Ramaj forlader Dortmund permanent næste sommer.

- Hvis han får en rigtig god sæson i FCK, og de vælger at udnytte købsoptionen, virker Dortmund til at være indstillet på at acceptere det, lyder dommen fra Bild-journalisten.

259797
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad kan FCK forvente?
I Heidenheim fik Ramaj fået masser af spilletid.

Målmanden var fast mand for mandskabet, der endte med at rykke ud af Bundesligaen.

Men selvom Ramaj og co. ikke formåede at overleve, så fik han stadig vist fint frem.

- Jeg synes, man er nødt til at skelne mellem hans individuelle præstationer og Heidenheims sæson som helhed.

- Han spillede bag et af de svageste hold i Bundesligaen og lukkede derfor naturligt mange mål ind. Det får hans statistikker til at se dårligere ud, end hans faktiske præstationer var.

- Han blev med det samme udnævnt til førstemålmand foran den erfarne Kevin Müller og spillede fast gennem hele sæsonen. Han nåede 28 Bundesliga-kampe samt to kampe i DFB-Pokal.

- Han viste sin kvalitet, især med sine reflekser og i én-mod-én-situationer, selv om der også var øjeblikke, hvor man kunne se, at han stadig er en relativt ung målmand, fortæller han.

Ramaj er langt fra ukendt land i FC København.

259799
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Løverne kender målmanden, som har fået værdifuld erfaring under bæltet siden sidst.

- FCK kan forvente en mere erfaren målmand end den, der forlod København i 2025.

- Den store forskel er, at han vender tilbage efter en sæson som førstemålmand i Bundesligaen.

- Han har skullet håndtere langt mere pres, flere afslutninger og svære situationer i Heidenheim.

- Hans styrker er hans reaktionsevne, hans evner i én-mod-én-situationer og hans selvtillid. Han er også meget ambitiøs og ser tydeligvis sig selv som en førstemålmand, fortæller den tyske journalist afslutningsvist.

24-årige Ramaj står noteret for 19 kampe for FC København, som han nåede at vinde The Double med.

Podcast Cover

Danmark øjner stor Europa-gevinst

Hattrick | Afsnit 174

Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.

Læs mere
-15:25

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 15. aug 17:30

DOR

vs

ROM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce