Oscar Højlund kommer ikke i aktion for U21-landsholdet mandag aften.
Den danske midtbanespiller er således blevet ramt af en muskelskade og forlader derfor den danske lejr.
Det oplyser hans tyske klub, Eintracht Frankfurt, på X.
Klubben skriver videre, at Oscar Højlund skal igennem yderligere undersøgelser, når han ankommer til Frankfurt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det danske U21-landshold møder mandag aften Italien i en testkamp forud for sommerens EM-slutrunde.
Bold har været i kontakt med DBU, der bekræfter, at Oscar Højlund ikke er en del af kamptruppen.
Testkampen mellem Italien og Danmark fløjtes i gang klokken 18.15.


Eintracht Frankfurt
Venskabskampe U21
Danmark U21




































