Randers FC har gennem et længere stykke tid forsøgt at skibe sin 29-årige nordmand Benjamin Stokke afsted.
Han har spillet lidt over en halv time for Randers i denne sæson, og det var i efteråret, og hans nuværende målløse stime tæller 24 liga-kampe.
I januar fortalte Randers-direktør, Søren Pedersen, til bold.dk, at man forsøgte at sende Stokke mod Norge eller Sverige, og det ser nu ud til at være lykkedes efter seks måneder og en fodboldpause på grund af coronavirussen.
I hvert fald siger den 29-årige nordmand selv til norske iTromsø, at han nærmer sig en klub i den bedste norske række.
- Det ser ud til, at det bliver en klub i Eliteserien i denne omgang, men man ved aldrig, før det hele er skrevet under, siger Stokke til avisen, der mener at vide, at Stokke finder sig en ny klub i denne uge.
Stokke har været i Randers siden juli 2018.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga






























