Carl Johansson kommer ikke til at fortsætte i Randers FC, når svenskerens lejeaftale udløber til sommer.
Det meddeler kronjyderne på sin hjemmeside tirsdag eftermiddag.
Her udtaler Randers' sportsdirektør Søren Pedersen, at klubben har gjort alt for at forhandle en permanent aftale på plads med 28-årige Johansson, men at det ikke har været muligt grundet interesse fra andre adresser.
- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at holde fast i Carl, som virkelig har præsteret godt, siden han kom til. Vi har prøvet at gøre aftalen permanent lige fra start, men Carl ville se tiden an.
- Siden er der så kommet andre klubber på banen, som har kunnet tilbyde en sportslig og økonomisk pakke, som vi ikke kan matche.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Carl har været virkelig glad for at være i klubben, men det er også forståeligt, at han på nuværende tidspunkt i karrieren træffer det valg.
- Vi har desværre ikke kunnet gøre noget og er ærgerlige over udfaldet, men vi har nu tid til at finde en anden til den position i næste sæson, siger Randers-bossen.
Carl Johansson kom til Randers fra IFK Göteborg på en lejeaftale i vinterens transfervindue.
Stopperens kontrakt med Göteborg løber frem til udgangen af 2023.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga




































