



Randers FC leverede søndag aften en flot præstation, da kronjyderne spillede 2-2 mod topholdet fra Brøndby.
Randers er nu ubesejret i fem kampe i træk og er på ottendepladsen. Det får angriber Filip Bundgaard til at kalde top seks for realistisk.
- Selvfølgelig er top seks målet. Det er jo der, det sjove er. Jeg vil rigtig gerne spille i top seks og ikke i den nedre del, og jeg tror også på det, siger angriberen.
- Hvis vi kan spille op mod et hold som Brøndby, som har et rigtig godt hold, så føler jeg næsten, at vi kan gøre alt.
Søndagens opgør mod Brøndby var et godt billede på, hvad der fungerer lige nu for Randers, der flere gange truede Brøndby-defensiven.
- Jeg synes, at man kunne se i første halvleg, hvordan vi vil spille fodbold, så jeg er tilfreds med vores indsats. Den måde, vi havde modet til at spille med bolden, var rigtig godt, synes jeg, lyder det Bundgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet

Randers-træner Rasmus Bertelsen mener også, at kronjyderne nu kan stile efter mesterskabsspillet i top seks.
- Jeg synes, vi har fået sat noget sammen, hvor vi er svære at have med at gøre. Offensivt byder vi også ind med mere, end vi gjorde i de første kampe, så jeg synes, at vi er en berettiget kandidat til top seks.
Selv om Randers hentede point mod topholdet fra Brøndby, så var cheftræneren stadig skuffet efter kampen.
- Jeg synes, da vi var foran 2-1, der lå det godt til os. Jeg havde ikke set Brøndby score i den periode, hvor de fik udligningen. Der synes jeg egentlig, at Brøndby begyndte at se lidt desperate ud, og vi så giftige ud på omstillinger den anden vej, siger Rasmus Bertelsen.
- Jeg sad egentlig og ventede på, at vi skulle dræbe den til 3-1, så jeg kan ikke undgå at være en smule skuffet, men set over 90 minutter er der ikke noget at sige til, at den endte uafgjort.
/ritzau/

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga




























