

Randers FC er på jagt efter en assistenttræner.
Kronjyderne har vinket farvel til både Fatah Abdirahman og Michael Ravn, og derfor skal der nyt blod ind.
Kasper Lorentzen, der er cheftræner i B.93, har været meldt i spil, men TV 2 Sport har erfaret, at det næppe kommer til at ske.
Efter Randers' 1-1-kamp mod Silkeborg blev Rasmus Bertelsen spurgt ind til, om klubben har travlt med at finde en ny assistent.
- Jeg synes, at vi har travlt. Det synes jeg, at vi har. Jeg synes, at vi mangler det i dagligdagen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har dog ikke så travlt, at vi ender med at tage den forkerte. Så jeg vil hellere vente på den rigtige end at tage den forkerte hurtigt.
- Men jeg synes, at vi trænger til det, siger Rasmus Bertelsen.
Er I tæt på at ansætte en?
- Det må du snakke med Søren (Pedersen, red.) om, siger træneren.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


































