Noah Shamoun skifter til IFK Värnamo på en lejeaftale gældende for resten af året.
Det oplyser Randers FC på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at parterne er blevet enige om en købsoption, der gør det muligt for den svenske klub at hente den 22-årige offensivspiller permanent.
- I og med at der ikke er udsigt til, at Noah får så meget spilletid her i efteråret, har vi lejet ham ud til IFK Värnamo, hvor han forhåbentlig får mulighed for både mere spilletid og for at udvikle sig yderligere.
- Vi glæder os til at følge ham i hans videre udvikling, og vi håber at få ham hjem i en endnu stærkere udgave.
- Der er desuden indlagt en option i aftalen, så hvis opholdet forløber godt, kan det blive til en permanent aftale fra vinter, lyder det fra Randers' fodbolddirektør Søren Pedersen.
Noah Shamoun kom til Randers i februar 2024. Siden har han noteret sig for 16 kampe i den lyseblå trøje.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
IFK Värnamo
3F Superliga

























