





2012.
Så langt skal man skrue tilbage i tiden for at finde seneste Randers-sejr over FC Midtjylland.
Søndag vandt FCM 4-2 over kronjyderne, og det betyder, at ulvene ikke har tabt mod Randers i 32 kampe i streg.
Efter opgøret forsøgte Randers-stopper Daniel Høegh, der har en fortid i FCM, at sætte ord på, hvad den voldsomme stime er et udtryk for.
- Nu skal man passe på med at generalisere alt for meget, men i bund og grund tror jeg, at det handler om, at nogle af de ting, som FCM kommer med, er noget af det samme, som også kendetegner Randers historisk set.
- De har måske bare lige haft de bedre spillere med lidt mere kvalitet. Der har vi generelt set måske haft svært ved at overmatche dem på de parametre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg synes egentlig, at vi i min tid i Randers har spillet rigtig fine kampe mod dem, og det har været lige ved og næsten.
- Efter at vi har lagt vores stil lidt om, har vi kunnet overmatche dem lidt på nogle parametre, som de måske ikke har været vant til.
- Så jeg synes, at vi er kommet tættere på, men det er også et udtryk for, at de har rigtig gode spillere hele vejen rundt, og de er måske også et niveau eller to over os, siger Daniel Høegh.
Søndagens resultater betyder, at FCM nu har fire point mere end FCK, der ligger på andenpladsen i Superligaen. Randers er at finde på fjerdepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga


























