Steven Davis har været en vigtig del af en flot sæson i Rangers, hvor det skotske mesterskab allerede er blevet sikret.
Det er han lørdag blevet belønnet for med en kontraktforlængelse for yderligere et år. Dermed har parterne papir på hinanden frem til sommeren 2022.
- Han er en rollemodel for sine holdkammerater og fortsætter med at forsøge at blive en bedre version af sig selv. Jeg er meget glad for at have en spiller med Premier League- og landsholdserfaring på holdet, når vi går ind i den kommende sæson, lyder det fra cheftræner Steven Gerrard.

Steven Davis har været med i 40 kampe denne sæson for Rangers.

Rangers
Premiership


































