2024-10-13 11:52:00

Rangnick opfordrede Red Bull: Latterlig Haaland-sum

Østrigs landtræner Ralf Rangnick fortæller forud for mødet med Norge søndag, at han var involveret, da RB Salzburg hentede Erling Haaland i Molde. - Lige nu sætter Haaland standarden for alt i fodbold, lyder det fra den imponerede tysker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 4. runde

FT

ØST

5 - 1

NO

Godt nok var Ralf Rangnick i foråret 2019 stadig cheftræner i RB Leipzig.

Men som en del af den store fodboldkoncern hjalp han også lillebror fra Salzburg med en altafgørende handel, da den i januar 2019 gaflede ingen ringere end Erling Haaland.

- Jeg var lidt involveret, da Salzburg hentede ham fra Molde. Og da jeg var fodboldchef i Red Bull, opfordrede jeg ledelsen til at hente ham til Leipzig. Det gjorde de ikke.

- Han blev hentet til Dortmund for en latterlig sum på 20 millioner euro, sagde Rangnick ifølge norske Nettavisen på et pressemøde.

20 millioner euro svarer til 150 millioner kroner.

Nu er tyskeren landstræner for Østrig, og søndag møder de Norge og Haaland på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League B -Rangnick opfordrede Red Bull: Latterlig Haaland-sum
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

På pressemødet forud for Nations League-opgøret fik Rangnick også løftet sløret for, hvor vildt, han mener, det er, at man ikke endnu tidligere fik sat Haaland i brug i den østrigske klub.

- Jeg ved, hvor god han er. Det så vi til og med, da han ikke fik lov til at spille i de første seks måneder for Salzburg. For mig er det stadig utrolig, at han kun fik to kampe fra start i løbet af de seks måneder.

- Lige nu sætter Haaland standarden for alt i fodbold. Måske sammen med Mbappé. Ser du på de to spilleres nuværende form, er Haaland den bedste, sagde Østrigs landstræner ifølge norske Nettavisen på et pressemøde.

Tyske Rangnick er udover evnen til at score mål især imponeret over en anden særlig evne, som Haaland har.

- Jeg ved ikke, om nogen andre spillere kan hoppe så højt som ham. Måske Sesko, sagde Rangnick på pressemødet.

Første møde mellem Norge og Østrig tilbage i september endte med en norsk 2-1-sejr, hvor 24-årige Haaland blev matchvinder med et mål ti minutter før tid.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 4. runde

FT

ØST

5 - 1

NO

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce