





Rasmus Højlund sørgede for to kasser, da Napoli slog Genoa 3-2 - og det var slet ikke uden dramatik lørdag aften i Italien.
Kampen var knap gået i gang, da Genoa fik fodboldens største chance: et straffespark.
Dommeren brugte flere minutter på at tjekke situationen, men efter VAR-beslutning blev straffesparket fastholdt.
Morten Frenderup, som spillede alle 90 minutter, kunne se sin holdkammerat Ruslan Malinovskyi score til 1-0. Det var midtbanespillerens tredje mål i træk i Serie A.
Antonie Contes Napoli var dog hurtigt på banen igen. Højlund var i fokus, da han efter en ripost udlignede til 1-1. Det var Scott McTominays skud, som Højlund fulgte op på.
To minutter senere kom McTominay igen i centrum. Skotten affyrede et missil fra distancen, som Genoa-keeperen ikke kunne stoppe, og Napoli førte 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Drama til sidst
I anden halvleg fik Genoa en gave fra gæsterne, da Alessandro Buongiorno mistede bolden i egen halvdel. Lorenzo Colombo udlignede til 2-2.
Napoli gjorde det ikke lettere for sig selv, da Juan Jesus fik sit andet gule kort og blev udvist 14 minutter før tid.
Heldet vendte dog for Højlund og co. i kampens døende minutter. Efter VAR-tjek fik Napoli et straffespark – og den store helt blev Rasmus Højlund.
Danskeren scorede på straffesparket og sikrede sejren. Han havde blot scoret én gang i de seneste ni kampe – den måltørke blev lørdag aften brudt.
Napoli ligger nu på tredjepladsen med kun et point op til AC Milan. I næste opgør møder Højlund og Napoli AS Roma.
Husk, at du kan se Rasmus Højlunds Napoli mod Como i Coppa Italia-kvartfinalen tirsdag 10. februar
kl. 21:00 eksklusivt med Bold+. Bestil Bold+ her.

SSC Napoli
Genoa
Serie A


































