

Arsenal pligtsejrede onsdag aften i Premier League, da ligaens førerhold på hjemmebane besejrede Brentford 2-0.
David Raya stod over for sin tidligere klub, og han gjorde sit for at sende Brentford hjem med et nederlag.
Efter 22 minutter diskede han op med en vild refleksredning, da han slog bolden op på overliggeren efter et hovedstød fra Kevin Schade.
Den redning fik efterfølgende ros fra Arsenal-manager Mikel Arteta.
- Jeg har ikke set den igen, men det så ud som en fantastisk reaktion – og en virkelig vigtig en.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Deres målmænd lavede også nogle rigtig gode redninger, men det er det, der skal til. I nøgleøjeblikke skal vores spillere individuelt gøre det, de skal.
- Et clean sheet og en god sejr, udtalte Arteta ifølge Premier League.
Arsenal fører Premier League med fem point ned til Manchester City på andenpladsen.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Arsenal
Premier League




























