2022-06-03 10:55:09

Real Madrid forlanger svar: Fans overfaldet

Real Madrid skriver i en pressemeddelelse, at de forlanger svar på, hvorfor det gik så galt ude foran stadion til Champions League-finalen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Real Madrid og Liverpool spillede Champions League-finale mod hinanden den 28. maj. 

Men det var ikke selve kampen, der løb med de største overskrifter. 

Der var kæmpe kaos ude foran stadion i Paris' gader, hvor flere fans blev overfaldet, blev ikke lukket ind og fik peberspray og tåregas af det franske politi. 

To franske ministre har givet Liverpool-fansene skylden for det store kaos, men det mener Liverpool er direkte forkert. 

Nu har Real Madrid sendt en pressemeddelelse ud, hvor de forlanger et svar på, hvordan det dog kunne gå så galt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Real Madrid forlanger svar: Fans overfaldet
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi forlanger at få svar og en forklaring på, hvordan fansene blev efterladt hjælpeløse og forsvarsløse. Endda også de fans hvis opførsel var eksemplarisk. 

- Kampen skulle have været en fejring af fodbolden verden rundt, men det blev i stedet skandale i hele verden. 

- Vores følgere og fans fortjener et svar på, hvem der står til ansvar, så situationer som denne aldrig opstår i sportens verden igen, skriver Real Madrid i pressemeddelelsen. 

Real Madrid endte med at vinde Champions League-finalen på et mål af brasilianske Vinicius Jr. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce