



Real Madrids håb om at genvinde Champions League blev knust godt og grundigt af Arsenal.
Den spanske storklub tabte ganske usædvanligt med 1-5 over de to kvartfinaler, og efter kampen blev Carlo Ancelottis fremtid igen et tema.
Den 65-årige italiener fokuserer mest på, at han vil være taknemmelig, når tiden i Madrid er slut.
- Det kan være i år eller næste år, når min kontrakt løber ud. Der er ingen problemer med det, men når jeg er færdig her, vil jeg være taknemmelig over for klubben.
- Det kan være i morgen, om et år eller om ti år, men jeg vil være taknemmelig, og sådan er det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har gjort det virkelig godt i de seneste sæsoner, men vi lider i denne. Tingene er ikke gået som forventet, men det sker i sport, for der er ingen usårlige hold, siger Ancelotti ifølge Sky Sports.
Ancelotti hæfter sig ved, at Real Madrid stadig har Copa del Rey, klub-VM og ikke mindst La Liga at fokusere på.
Barcelona fører La Liga med fire point med syv kampe tilbage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Champions League



























