2024-05-30 11:29:46

Red Bull køber sig ind i Leeds

Red Bull køber sig ind i Leeds, hvor det verdensomspændende brand bliver trøjesponsor i næste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Leeds får Red Bull i sin ejerkreds. 

Det bekræfter Championship-klubben på sin hjemmeside.

Det multinationale selskab er nået til enighed med Championship-klubbens nuværende ejerskab 49ers Enterprises om at købe en minoritetsandel og dermed slutte sig til ejergruppen. 

Leeds oplyser desuden, at Red Bull i næste sæson bliver Leeds' trøjesponsor. 

Red Bull kontrollerer i forvejen en lang række fodboldhold verden over, mens den globale læskedrikgigant også driver et Formel 1-hold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Red Bull køber sig ind i Leeds
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

49ers Enterprises har ejet 100 procent af Leeds siden sidste sommer, hvor virksomheden købte klubben af Andrea Radrizzani. 

49ers' fond består af mange parter og enkeltpersoner, hvor 49ers selv har det overordnede ansvar, mens andre er forpligtet på forskellige niveauer økonomisk. 

Leeds sluttede på tredjepladsen i indeværende Championship-sæson. 

Placeringen gav adgang til playoff-spillet om oprykning til Premier League, men her måtte Leeds se sig slået af Southampton i finalen på Wembley.

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce