FC Nordsjælland gør det igen.
FC Nordsjælland har fredag aften solgt Sindre Walle Egeli til Championship-klubben Ipswich Town i en rekordhandel.
Ifølge klubbens hjemmeside er transferen den næststørste i FC Nordsjællands historie, og dermed overhaler han FCN's salg af Kamaldeen Sulemana til Rennes, som blev solgt for 150 millioner danske kroner.
- Salget af Sindre er et rigtig fint billede på en af de måder, vi arbejder på, forstået sådan at vi rekrutterede et meget stort skandinavisk talent i kraft af godt arbejde fra vores scouting- og rekrutteringsafdeling, og så har vi så kunnet forfine ham som spiller via den udvikling, han har været igennem sammen med vores dygtige medarbejdere over de seneste tre år, fortæller FCN-fodbolddirekør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er altså endnu et salg, der lister sig ind på listen af de dyreste FCN-handler. Tidligere i vinduet meddelte FCN, at salget af Lucas Høsberg til RC Strasbourg er blandt de fem største salg i FC Nordsjællands historie.
Det dyreste FCN-salg var i august 2023, hvor Ernest Nuamah blev solgt til belgiske RWD Molenbeek med en pris på 187,5 millioner danske kroner.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




































