Rekordmanden der løb til han fik krampe

På bold.dk elsker vi Superligaen, og julekalenderen i år handler derfor om de spillere, som siden indførelsen af Superligaen i 1992 har spillet flest kampe i landets bedste række.

Vi har talt med de 25 spillere, som har flest optrædener i Superligaen, og der er massevis af gode historier i de mange tusinde kampe, som de 25 aktører har spillet.

Bag julekalenderens 14. låge finder vi Jakob Glerup, der har klubrekorden i Viborg for flest kampe med hele 471 af slagsen - heraf 341 kampe i Superligaen.

Glerups mangeårige ægteskab med Viborg startede tilbage i 1994, hvor han ellers blev frarådet at skifte til de grønblusede.

- Jeg kom til Viborg fra Aalborg Chang, hvor Lynge Jakobsen var træner, og han kunne simpelthen ikke forstå, hvad jeg ville i Viborg. Han mente, at hvis jeg var god nok, ville jeg komme til AaB på et tidspunkt. Men Viborg ville gerne have mig, så jeg skulle bare af sted, husker Glerup.

Fyraftensproffer og Superliga-tæsk
Viborg rykkede i 1993 op i den nyligt etablerede Superligaen for første gang og fristede de næste par sæsoner en tilværelse som elevatorhold.

Dengang var faciliteterne ikke helt så moderne, og der var ikke mange penge i dansk fodbold endnu.

- Det var beskedne forhold dengang. Vi havde en sandbane at løbe rundt på om vinteren, og selv hvis der var frost, var det den knoldede sandbane, vi spillede på. Det var selvfølgelig noget andet end de kunstgræsbaner, vi kender i dag, siger Glerup.

- Derudover var vi jo fyraftensproffer, for der var ikke mange penge i dansk fodbold dengang. At jeg kunne få lidt lommepenge for at løbe og spille fodbold, var stort for mig.

Glerup etablerede sig hurtigt på Viborgs hold og i 90’erne tog holdet imod tæsk fra de større hold, der gav spillerne en ballast til de senere mere succesfulde år.

- Jeg kom hurtigt ind omkring førsteholdet, og for mig personligt var det faktisk fint nok, at Viborg havde en omskiftelig tilværelse og rykkede meget fra 1. division til Superligaen, for jeg fik en masse spilletid, og det modnede mig.

- Vi fik nogle store nederlag, når vi var oppe i Superligaen. Vi tabte 8-1 til AaB, og det husker jeg stadigvæk tydeligt. AaB var rigtig gode, og det var ikke den fedeste oplevelse. Vi blev hærdet som spillere, og det fik vi gavn af senere hen.

- Vi var en gruppe af jævnaldrende spillere, der udviklede os sammen. Spillere som Steffen Højer, Søren Frederiksen, Ralf Pedersen, Morten Poulsen, Thomas Andie, Jesper Andersen, Anders Winther og Thomas Frandsen var i klubben i mange år. Vi havde det godt sammen uden for banen, og det betød rigtig meget for, at vi præsterede så godt, som vi gjorde i de kommende år, siger Glerup.

Pokal-triumf og UEFA Cup-eventyr
I 1998 etablerede Viborg sig for alvor som Superliga-hold, og i 2000 leverede klubben sin hidtil største bedrift ved at vinde pokalfinalen over AaB.

Viborg leverede efterfølgende en stor sensation i UEFA Cup’en, hvor det russiske storhold CSKA Moskva blev sendt ud af turneringen.

- Pokalsejren er den største bedrift i klubbens historie, og det er også én af mine største oplevelser og præstationer. Vi vandt over AaB, der nok var Superligaens bedste hold på det tidspunkt, fortæller Glerup.

- AaB var storfavoritter, selvom vi havde spillet en god sæson. Vi kom foran tidligt, men de havde bolden meget. Vi var hele tiden farlige på vores omstillinger og kæmpede bare til sidste fløjt. Hele den ene tribune var grøn, og det var ikke så tit, man havde set det i Parken.

- De efterfølgende UEFA Cup-kampe er også noget af det største. Vi slog CSKA Moskva ud, et europæisk storhold, og det var en rimelig stor bedrift af en lille klub som Viborg.

- Når man tænker tilbage på det, virker det jo fuldstændig vanvittigt at slå CSKA Moskva ud i europæisk fodbold, men mange ting kan lade sig gøre, hvis man får tingene til at fungere optimalt, og det gjorde vi dengang.

- Vi mødte efterfølgende Rayo Vallecano, der på det tidspunkt lå nummer tre i Spanien, og vi spillede lige op med dem, men røg ud på reglen om udebanemål. Det var en kæmpe stor oplevelse at have fået med i karrieren.

De grå mus på Lars Tyndskids mark
Viborg var af omverdenen kendt som ‘de grå mus’, men trods blandet sportslig succes kunne de grønblusede tit drille de store hold, husker Glerup.

- Vi havde prædikatet ‘de grå mus’, nok primært fra pressen. Vi stod godt defensivt, men vi kunne altså også godt spille en god gang fodbold, så det var lidt unfair.

- Når FCK og Brøndby kom til Viborg Stadion, var det sjældent, de vandt. Niels Christian Holmstrøm sagde engang, at nu skulle de forbi Lars Tyndskids mark, men de havde det ikke godt med at spille på Viborg Stadion.

- Det gav os selvtillid, og det tog vi med på udebane, hvor vi dog ofte ikke havde bolden så meget. Vi vandt ikke hver gang, men det var stort for os at kunne drille de store hold lidt, siger Glerup.

Ikke et stort geni med bolden
Jakob Glerup er en fanfavorit i Viborg, og det skyldes formentlig hans rolle som den evigt arbejdende skraldemand, der ikke gav op, før dommeren havde fløjtet for sidste gang.

Målnæse havde midtbanemotoren nemlig mildt sagt ikke. Blot otte mål blev det til i de 16 år i Viborg.

- Jeg tror, du kan få mange af mine tidligere medspillere til at sige, at jeg ikke var det store talent. I hvert fald ikke hvis man kigger på de tekniske færdigheder, siger Glerup med et grin.

- Jeg var ikke det store geni med bolden, men jeg synes, jeg havde en god indstilling til tingene, og det bragte mig langt. Jeg havde nogle andre spidskompetencer, som et fodboldhold også har gavn af. Vores offensive spillere kunne få mere plads, fordi jeg udførte nogle af deres defensive pligter.

- Det er vigtigt at kende sine begrænsninger, og det gjorde jeg. Steffen Højer sagde altid: ‘Jakob, når du får bolden, skal du bare spille mig’, for så mistede jeg den i hvert fald ikke igen.

- Jeg tror, at fansene godt kan lide, at man giver alt, hvad man har. Det er ikke altid, at det polerede spil fungerer, men der har jeg altid været klar til at løbe, til jeg havde krampe i begge ben.

Tillid og tryghed var vigtigere end penge
Jakob Glerup spillede hele sin karriere i Viborg, indtil han lagde støvlerne på hylden i 2010, hvor de grønblusede var rykket ned i 1. division.

Glerup, der som aktiv var kendt som Mr. Viborg, fortryder på ingen måde, at han ikke prøvede sig af i andre klubber. Tværtimod.

- Jeg fortryder ikke, at jeg har været så mange år i Viborg, for det var virkelig fedt. Jeg ærgrer mig ikke over, at jeg ikke kom til udlandet. Jeg havde stor succes i Viborg, fordi vi bare passede rigtig godt sammen.

- Den eneste grund til, at jeg skulle have været et andet sted hen, ville være, at jeg kunne have tjent en masse penge. Men jeg har bare fået så mange oplevelser i Viborg, som jeg ikke ville være foruden.

- Det var godt for mig at have tryghed og tillid fra klubben, og det har været med til at udvikle mig til en bedre spiller. Viborg har som klub og by betydet rigtig meget for mig, siden jeg kom hertil som 18-årig, og jeg er glad for og stolt af, at jeg fik lov at være her så længe, siger Glerup, som regner med, der kommer færre af hans slags fremover:

- Fodbolden har jo udviklet sig, siden jeg startede. Vi ser færre klubmænd, fordi fodbold bliver mere og mere en forretning. Spillerne skifter bare til en anden klub, hvis de ikke får lov at spille eller vil have mere i løn. Så den klubfølelse, vi havde i Viborg dengang, bliver der nok mindre af i fremtiden. Desværre, lyder spådommen fra Glerup.

Jakob Glerup har siden karrierestoppet i 2010 hjulpet til i FK Viborg og bliver en del af DBU’s kommende topcenter for talentudvikling i Viborg.

Sideløbende er han skolelærer på Hald Ege Efterskole i Viborg, hvor han underviser i matematik og fodbold. Han har ingen ambitioner om at gå trænervejen - det er rigeligt, at både sønnen og datteren spiller fodbold.

Læs med igen i morgen, når vi åbner 15. låge i julekalenderen, hvor vi finder en særdeles målfarlig herre, der stadig er aktiv i Superligaen.

sara@bold.dk