

På Signal Iduna Park havde Dortmund besøg af Lille i Champions Leagues ottendedelsfinale.
Hjemmeholdet havde FC Nordsjælland-lejesvenden Daniel Svensson med fra start, og de kom bedst fra land i opgøret overfor Lille og Hakan Haraldsson.
Det kunne de takke deres offensive stjernefrø Karim Adeyemi for.
Den 23-årige højrefløj sendte et brag af en afslutning i nettet fra kanten af feltet, som han fik et rigtig godt træf på efter en nedfaldsbold fra hjørnespark.
Kuglen fræsede langs græstæppet i mål og blev til Adeyemis femte scoring i Champions League i denne sæson.
Dortmund formåede at få bolden over stregen nok engang kort før pausen, men der blev fløjtet offside på Pascal Gross i situationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Haraldsson-mål og Svensson-skade
Efter pausen skulle Hakon Haraldsson få en afgørende rolle i opgøret.
Den 21-årige islænding, som har en fortid som FCK-angriber, fik chancen midtvejs i anden halvleg, da holdkammeraten Jonathan David satte ham godt op i et løb fremad banen.
Lille-angriberen tog bolden fermt med sig, inden han udplacerede Gregor Kobel tæt på mål til 1-1 og forløsende jubel for de franske gæster.
Der kom en gevaldig streg i regningen for Dortmund, da FCN-udlejede Daniel Svensson blev stemplet voldsomt af indskiftede Andre Gomes fra Lille, som slap med en advarsel trods et VAR-tjek.
Ærgerligt for svenskeren, hvis start i klubben har været tæt på eksemplarisk.
Der var ikke flere mål at finde i kampen, og alt er vidt åbent før næste uges returopgør i Lille.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lille
Dortmund
Champions League




























