I de seneste uger har FC Midtjyllands Jens-Lys Cajuste været rygtet til Rennes, som kan ende med, at skulle have store udskiftninger i klubben i denne sæson.
På midtbanen i Rennes løber kometen Eduardo Camavinga rundt, og han er efterhånden rygtet til samtlige storklubber i Europa, og her kan Cajuste være en eventuel erstatning, bekræfter Rennes-sportsdirektøren Florian Maurice.
- Vi er på udkig efter en eller to spillere på midtbanen, hvis Eduardo Camavinga forlader klubben. Her kigger vi ikke på nogle 30-årige spillere, forklarer Maurice til Ouest France.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring skriver mediet, at Maurice bekræfter, at en af erstatningerne kan være Cajuste, der er interesseret i klubben, og som sportsdirektøren gerne vil lave en snarlig aftale med.
I øjeblikket er Cajuste til EM med Sverige, som møder Ukraine tirsdag aften.

FC Midtjylland
Rennes































