



Hvidovre IF var i vanskeligheder mod Middelfart, der efter 25 minutter var foran 2-0.
Alligevel lykkedes det Martin Retov og co. at kæmpe sig tilbage og sikre et enkelt point med 2-2.
Efter kampen satte Hvidovre-cheftræneren ord på pointdeleren.
- Jeg har rost drengene for at komme tilbage. Men det er klart, at det afgørende for kampen er, at vi kommer bagud 2-0 relativt hurtigt i kampen, og det var selvfølgelig ikke godt nok.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi sov lidt, og de er selvfølgelig et godt omstillingshold - det udnyttede de desværre til at score et par mål
- Anden halvleg var godkendt. Vi havde selvfølgelig håbet på at få de tre point, men vi må også sige, at det er okay at få 2-2 med kampens start in mente.
Hvidovre IF ligger nummer seks i den næstbedste række, mens Middelfart er sidst.

Hvidovre IF
Betinia Liga




































