2025-03-02 12:46:07

Retov sætter ord på fyring: Går ud ad fordøren

Martin Retov fortæller til Bold, at han forlader AC Horsens med ro i sindet. Derudover forklarer han, at han allerede har fået flere henvendelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

HOB

1 - 3

ACH

Martin Retov stod fredag aften i spidsen for AC Horsens for sidste gang.

Nogle få timer senere - og efter en 4-3-sejr - blev han fyret.

Til Bold sætter den nu tidligere AC Horsens-cheftræner ord på fyringen.

- Jeg går ud ad fordøren her i Horsens, og jeg efterlader holdet et rigtig godt sted.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Retov sætter ord på fyring: Går ud ad fordøren
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Fodboldbranchen går stærkt, og siden jeg blev fyret, har jeg allerede fået flere henvendelser.

- Det er jeg utrolig glad for. Nu vil jeg bruge tiden til at tænke mig rigtig godt om og se, hvad der skal være mit næste projekt, lyder det til Bold.

Blev ansat før Esben Hansen
Martin Retov blev ansat i AC Horsens i marts, men startede først i sommer.

Det var Horsens-direktør Kristian Nielsen, der ansatte den nu 44-årige Retov.

I april oprustede NordicBet Liga-klubben den sportslige ledelse, da Kristian Nielsen ansatte Esben Hansen som sportsdirektør.

Martin Retov og Esben Hansen havde efterfølgende en turbulent tid sammen i klubben.

I januar kunne Bold således fortælle, at forholdet mellem cheftræneren og sportsdirektøren Esben Hansen var på frysepunktet.

Det kan du læse mere om her.

David N. første dag
Der gik ikke mange timer efter fyringen af Martin Retov, før AC Horsens kunne præsentere erstatningen.

Allerede lørdag havde David Nielsen sin første arbejdsdag som cheftræner i AC Horsens, hvor han ifølge TV2 har underskrevet en treårig aftale.

- For det første tiltaler ambitionerne bag mig, og jeg har haft gode møder med Esben Hansen, som jeg har stor respekt for som fagperson og leder. 

- Derefter havde jeg gode snakke med Bill, Adam og Colin Binnie og fik et virkelig godt indtryk af ambitionerne og retningen for klubben, og det passer godt med mine ambitioner om at arbejde med et længere sigte, sagde AC Horsens-cheftræneren blandt andet om sin første dag til klubbens hjemmeside.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 21. runde

FT

HOB

1 - 3

ACH

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce