

Thomas Frank har fået en fremragende start på tilværelsen i Tottenham.
Lørdag førte han sit mandskab til en 2-0-sejr ude mod Manchester City.
Efter kampen var den danske træner naturligvis stolt og godt tilfreds. I et interview på klubbens hjemmeside udpeger han et helt særligt moment, hvor han virkelig blev begejstret.
- Holdpræstationen. Der var et definerende moment i kampen - forhåbentlig kan det blive definerende for en god sæson.
- Efter omkring 80 minutter har de (Manchester City, red.) en omstilling, hvor alle ti markspillere sænker hovederne og sprinter tilbage. Det ender med en tackling fra Micky (Van de Ven, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Wow! Det gav mig gåsehud. Vi vil gerne sparke den op i krydset og spille smuk fodbold, men den rette mentalitet vinder dig fodboldkampe, udtaler Thomas Frank på Tottenhams hjemmeside.
Thomas Frank og Tottenham er efter to spillerunder på seks point i Premier League.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Tottenham
Premier League





































