
Randers kunne søndag køre hjem fra Aalborg med et enkelt point i bagagen, efter de havde spillet 0-0 mod AaB.
Gæsterne havde ellers fine muligheder undervejs, hvor Thomas Thomasbergs mandskab særligt så fine ud i første halvleg. Derfor kunne han da også godt have ønsket mere slutprodukt, men er ikke generelt bekymret over det.
- Det ville jeg da gerne have haft. Vi har kunne konstatere med det fantastiske forsvar, vi har, at et mål ofte er nok til at vinde. Lad os kigge på den måltotal, vi har for det hele. Hvis vi kigger på de sidste tre kampe, så har vi scoret fire mål, og hvis vi så tager pokalkampen ud af den ligning, så giver det et endnu bedre resultat, siger Randers-træneren.
I stedet ærgrer han sig over, at indlæggene manglede kvalitet, når de skulle finde varme Alhaji Kamara.
- Jeg noterer også seks-syv indlæg, der også skulle have haft større kvalitet, fordi så havde der også været mere at kunne hente inde i feltet. Selvfølgelig kunne vi godt ønske mere.
- Spoler vi tilbage, så tror jeg, vi har otte-ni rigtigt gode indlægsmuligheder, hvor to-tre af dem kommer godt ind, mens der er vel fem-seks stykker, hvor der mangler kvalitet.
Thomas Thomasberg hæfter sig også ved, at AaB kom mere defensivt til kampen, end han havde forventet af et hold, der jagter point for at komme
- Jeg synes faktisk også, man ser AaB gribe det noget mere defensivt an, end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med, at de ville spille lidt mere ud af posen for at få den her sejr, for som jeg ser det, så havde de endnu mere brug for de tre point i forhold til at indhente os.
- Så der havde jeg egentlig forventet, at de kom med noget mere og taget flere chancer i spillet. Det kan selvfølgelig også være vores fortjeneste, at vi fik dem låst i alt, der hedder målspark, indkast og med et lidt højere pres.
Ikke tilfreds med et enkelt point
Selvom Randers altså bedre kunne leve med det uafgjorte resultat ifølge Thomas Thomasberg, så gør det ham ikke tilfreds med 0-0-resultatet.
- Nej, det er jeg ikke tilfreds med. Vi fik også snakket rigtigt meget om det psykologiske i, at det var os, der var foran i tabellen, og det var os, der skulle indhentes. Det forsøgte vi at få vendt om, så det var os, der gik efter en sejr med alt det, vi nu havde.
- Jeg synes i første halvleg og et godt stykke ind i anden halvleg, der havde vi en lille fordel på både antal chancer og størrelsen af dem, fordi vi holdt dem godt væk, og de var generet af vores presspil. Så var det faktisk lidt vildt, at de fik deres tre største muligheder indenfor seks-syv minutter til sidst på dødbolde.
- Lige bagefter havde det godt nok været en slem, slem skuffelse, hvis vi ikke havde fået point med også. På baggrund af de chancer blev man lidt mere glad for pointet.
Randers får søndag besøg af FC Nordsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


































