Skaderne er væltet ind over landstræner Brian Riemer op til den forestående samling, hvor det bliver afgjort om Danmark kommer til VM.
Kort før han skulle udtage sin trup, fik han endnu et af de triste opkald.
- Jeg havde en grædefærdig ung mand i røret.
- Filip Jørgensen var utrolig ked af det, fordi han havde glædet sig til at hjælpe os. Han kunne næsten ikke få sig selv til at ringe til mig og melde afbud, forklarer Brian Riemer.
Filip Jørgensen var ellers i færd med at etablere sig i Chelsea, da han blev ramt af en skade, som sætter ham ud af spillet.
Han står foran en mindre operation og er ude af spillet til de forestående to landskampe.
Få dage forinden havde Riemer fået et opkald fra Kasper Schmeichel, der meldte sig skulderskadet og ude af spillet de næste seks uger.
- Vi har fulgt situationen omkring Kasper meget tæt. Jeg har haft en god dialog med ham over de seneste uger.
- Når en klub melder en spiller skadet, går vi ind i sagen. Når en spiller melder sig skadet, er det en simpel snak.
- Vi kan jo ikke fortælle en spiller, han ikke er skadet, som Brian Riemer slår fast.
Situationen for Kasper Schmeichel, fordi han siden 22. februar ikke har stået en kamp for den skotske storklub.
Brian Riemer har udtaget Mads Hermansen, der ligner den nye førstemålmand, samt overtalt Frederik Rønnow til et comeback. Som tredjekeeper er Andreas Jungdal udtaget.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere

Danmark

























