2026-06-02 22:30:00

Riemer lover spilletid til debutanter

Landstræneren vil også bringe flere af spillerne med få landskampe i spil til de to kampe mod DR Congo og Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Liege
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I morgen d. 3. jun 20:00

DAN

vs

DRC

Det er testkampe, men det er også forberedelse til Nations League til efteråret.

Her står der vitale seedningspoint på spil til EM-kvalifikationen. Danmark skal slutte blandt de tre bedste i gruppen, hvis de skal topseedes i kvalifikationen. 

Onsdag mod DR Congo og søndag mod Ukraine kan Brian Riemer få nogle af de svar, han efterlyser i forhold til, hvem der er klar til at træde ind på den store scene i landsholdsregi.

På tirsdagens pressemøde, der måtte udsættes en time, fordi det danske landshold blev omdirigeret på grund af flyleder strejke i Belgien, forsikrede Brian Riemer, at der blev spilletid til flere debutanter enten onsdag eller søndag.

- Den første ting, der er vigtig er, at vi får brugt nogle af alle de her debutanter og spillere med ganske få landskampe, pointerer Brian Riemer.

I den aktuelle trup har Brian Riemer fire mulige debutanter: Andreas Jungdal, William Osula, Jacob Trenskow og Adam Daghim.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Riemer lover spilletid til debutanter
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er primært de tre sidstnævnte, der står med mulighed for at debutere i de to forestående kampe.

William Osula har imponeret stort i slutningen af sæsonen for Newcastle. Hvis han skal spille, bliver det som spidsangriber.

Det slog Brian Riemer fast i dagene op til testkampen.

- Jeg ser primært Osula som spidsangriber. Det er i den position, han har de største kvaliteter, siger landstræneren, der skal vælge at droppe Rasmus Højlund eller alternativt spille med to angribere, hvis William Osula skal have spilletid.

250933
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når man kaster et blik ned over den danske trup, er der udover de fire mulige debutanter hele fem spillere med færre end ti landskampe: Lucas Høgsberg, Oliver Provstgaard, Jens Stage, Kasper Høgh og Albert Grønbæk.

Læg dertil, at Victor Froholdt og Mohamed Daramy har fået præcis ti landskampe.

- Vi er uden nogle af de faste spillere og derfor skal vi prøve noget nyt, hvor andre vil få muligheden, pointerer Brian Riemer, der håber, han frem mod foråret kan få den kontinuitet, han savnede i VM-kvalifikationen.

- Det handler om, at vi skal leve op til de forventninger, vi har til os selv, men det kræver også, at de bedste spillere er klar.

- Den manglende kontinuitet var afgørende for, vi ikke kom til VM. Nu skal vi med kontinuitet skal de relationer som er afgørende på banen, pointerer Brian Riemer, der må undvære tre markante stamspillere: Gustav Isaksen, Mikkel Damsgaard og Morten Hjulmand.

Landsholdet havde en kaotisk tur til Belgien og måtte omdirigeres til Maastricht i Holland, hvor de landede med den chartrede maskine.

Det gjorde de, fordi de belgiske flyledere havde indledt en ikke varslet strejke i tidsrummet kl. 14-21.

Og det betød, at det danske landshold ikke kunne lande i Belgien, men i stedet måtte sætte maskinen på jorden i Holland.

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

I morgen d. 3. jun 20:00

DAN

vs

DRC

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce