Brian Riemer har de seneste tid ikke kun skulle forholde sig til, hvem der skulle udtages til landsholdet.
Landstræneren har også haft travlt ved telefonen, når landsholdsspillerne har kontaktet ham for at få gode råd før et forestående klubskifte.
- Det er meget forskelligt, hvordan spillerne bruger mig. Nogle bruger mig rigtig meget, mens andre bare har informeret mig, forklarer Brian Riemer på dagen, hvor transfervinduet smækker i ved midnat.
Med et transfervindue, der står foran at lukke, må landstræneren også undvære flere af sine udtagne spillere på landsholdets første dag i lejren.
Rasmus Højlund, Matt O’Riley, Kasper Dolberg og William Osula er fire af de spillere, der skal have fremtiden på plads, inden transfervinduet lukker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, jeg har haft en god dialog med de spillere, hvor det måske har været mere gråt i forhold til den beslutning, der skal træffes. For andre har det været mere klart, hvad de skulle, forklarer landstræneren og uddyber:

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
- Jeg understreger altid overfor spillerne, at jeg skal ikke bestemme, hvem de vælger at skifte til, men jeg siger altid min mening og hvad jeg synes er bedst for dem.
- det handler udelukkende om deres mavefornemmelse. Den skal altid være god, når de skal træffe et valg.
- Sådan som tingene har udviklet sig for landsholdsspillerne har jeg ikke skudt helt forbi skiven med de ting, jeg har sagt til dem undervejs, siger Brian Riemer med et skævt smil.
Vigtigt med en plan
Brian Riemer har i de samtaler med landsholdsspillerne lagt vægt på en vigtig ting, når de taler klubskifter. For de skal ikke bare tænke i økonomi og kort sigt.
Der er også en VM-slutrunde, som kommer om blot ni måneder. Et forkert klubvalg her og nu kan koste VM-deltagelsen næste sommer, hvis altså Danmark kvalificerer sig.
- Når de skal vælge en klub, er det helt afgørende, at der ligger en plan. Hvad vil klubben med jer. De får ikke garanteret spilletid, men muligheden for at spille, skal være god, så de kan være aktuelle for landsholdet.
- For jeg vil helst udtage formstærke spillere. Hvis du ikke spiller, vil du automatisk blegne.
- Der har været undtagelser, da jeg udtog Jannik Vestergaard, uden han var i kampform. Men jeg ser helst, at de spiller fast, også selv om de kan blive tvunget til at tage et skridt ned, pointerer Brian Riemer.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Danmark





































