Ringkøbing har sikret sig en forlængelse med holdet højreback Mikkel Koustrup, der i den forgangne sæson bidrog med 20 kampe.
Den nye aftale løber til sommeren 2020.
- Koustrup har inden for det sidste halve år spillet sig på holdet som fast starter, og man kan kun glæde sig over den udvikling. Han har efterhånden været i klubben i to år, og han har været tålmodig og hårdtarbejdende frem mod fast spilletid på 2. Divisionsholdet, siger Ringkøbings sportschef Jens Nielsen til klubbens Facebook-side og tilføjer:
- Det lønner sig nu, og det er jo bare skønt, når indsats og indstilling går i spænd med fast spilletid. Han er samtidig en god fyr i omklædningsrummet, der er faldet godt til i det vestjyske, så vi er rigtig glade for forlængelsen.
Koustrup har en fortid i Kjellerup og Silkeborgs ungdomsafdeling.


Ringkøbing
CampoBet 2. division































