2023-12-20 21:00:59

Roberto afværgede stor Barca-fiasko mod bundhold

Barcelona haltede, men til sidst lykkedes det storklubben at slide en 3-2-sejr hjem mod bundproppen Almeria.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BAR

3 - 2

ALM

33'
10
Raphinha
Mål
41'
11
Leo Baptistao
Mål
60'
21
Sergi Roberto
Mål
71'
22
Edgar Gonzalez
Mål
83'
32
Sergi Roberto
Mål

FC Barcelona fik onsdag besøg af La Ligas absolutte bundhold, Almeria, der før opgøret blot havde hentet fem point i 17 kampe.

Den catalanske storklub kom dog heller ikke ligefrem ind til opgøret i storform, hvor holdet for nylig er blevet rudbarberet af Girona, har tabt til Antwerp i Champions League, mens det senest blev til 1-1 mod Valencia i ligaen.

Alligevel var hjemmeholdet storfavoritter. Men som det længe har været tilfældet, kæmpede Xavis tropper med at finde rytmen inde på banen og havde svært ved at omsætte deres boldbesiddelse til noget konkret.

Derfor var det også lidt af en forløsning Barcelona, da Raphinha efter en halv times spil sparkede riposten ind efter Ronald Araujos hovedstødsforsøg.

Her røg Almeria-målmand Maximianos redning lige ud i fødderne på brasilianeren, der fra tæt hold sparkede værterne på 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Roberto afværgede stor Barca-fiasko mod bundhold
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Glæden varede dog kort, og blot otte minutter senere fik Leo Baptistao udlignet, da Araujo ramte bolden skævt. Det sendte Baptistao igennem hjemmeholdets forsvar, hvorefter han elegant chippede bolden i mål.

Barcelona virkede usikre, hvor særligt spillet i bagkæden virkede skælvende og lavede mange fejl.

Det til trods fik Sergi Roberto efter 60 minutters spil rettet op på sagerne, da han fik bragt Barca i front på ny og scorede til 2-1.

Men det usikre forsvar gav sig til kende igen efter 71 minutter. Og her blev fatalt, da Iñaki Peña i Barca-målet og Ronald Araujo gik skævt af hinanden.

På en dødbold bragede de ind i hinanden, og så tabte Peña bolden lige ned i fødderne på Edgar Gonzalez, der kunne udligne til 2-2.

Barcelona pressede dog på herfra og havde flere store chancer. De manglede dog heldet og evnerne til at få bolden i nettet.

I det 83. minut lykkedes det dog, og igen var det Sergi Roberto, der efter et godt løb i dybden kunne prikke den afgørende 3-2-scoring i mål.

Barcelona havde også chancerne til at bringe sig yderligere i front, men skarpheden udeblev. Her vil Sergi Roberto nok ærgre sig over, at det ikke blev til et hattrick efter et par store chancer for et 3. mål i kampen.

3-2 blev dog nok for Barca, der dog fortsat halter efter Girona og Real Madrid på første- og andenpladsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BAR

3 - 2

ALM

33'
10
Raphinha
Mål
41'
11
Leo Baptistao
Mål
60'
21
Sergi Roberto
Mål
71'
22
Edgar Gonzalez
Mål
83'
32
Sergi Roberto
Mål
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce