2026-06-12 21:35:00

Robertson fremhæver Danmark-kamp: Vi fortjener respekt

Skotland indleder VM mod Haiti med selvtillid i bagagen, og anfører Andy Robertson peger på den afgørende 4-2-sejr over Danmark som bevis på holdets evne til at levere under pres.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

søndag 14. jun

HAI

vs

SKO

Skotland er klar til at tage hul på VM-slutrunden, når Haiti venter i den første gruppekamp.

Skotterne sikrede sig tilbage i november 2025 billetten til VM, da de imponerende besejrede Danmark med 4-2.

Det er en kamp, der stadig står klart i både spillernes og fansenes erindring.

Forud for opgøret mod Haiti forklarer anfører Andy Robertson, at netop sejren over Danmark viste, hvad Skotland er i stand til at præstere under pres.

- Der findes ikke en eneste fan, der går ind på stadion uden nerver. Men jeg mener også, at vi har vundet nationens tillid. Og jeg synes, vi fortjener den tillid efter de præstationer, vi har leveret – især i de intense kampe, vi har været involveret i.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Robertson fremhæver Danmark-kamp: Vi fortjener respekt
Foto: Mattia Ozbot/AFP/Ritzau Scanpix

- Hvis man ser på kampen mod Danmark sidste år, som sikrede os kvalifikationen, bliver presset ikke meget større end det. Vi skulle vinde for at stå her i dag.

- Vi leverede en stor præstation, scorede fantastiske mål og gav sandsynligvis 52.000 mennesker deres livs bedste aften. Derfor synes jeg, at vi fortjener den respekt, siger Robertson på et pressemøde. 

Skotland er tilbage ved en VM-slutrunde for første gang siden 1998. 

De er i gruppe med Haiti, Brasilien og Marokko. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort

Hattrick | Afsnit 100

Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City. 

Læs mere
-8:52

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

søndag 14. jun

HAI

vs

SKO

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce